Mette på 60 fra Fyn
Når så meget skulle bearbejdes i mig, krævede det virkelig den ro som det er og gir at arbejde med Tania.
At blive set og lyttet til med stor forståelse, at der er rum til hvilken vej en time med terapi end tager, giver så meget tryghed.
Tryghed til at være lige præcis den jeg er. På denne måde føler jeg at jeg har rykket mig rigtig meget i forhold til hvor jeg var før.
At få redskaberne til at finde mig, både den jeg oprindelig var og den jeg gerne vil være i fremtiden har været fantastisk.
Jeg vil på det varmeste anbefale Tania. At blive forløst for belastende traumer er den bedste vej til frihed og fred.
Tak
Anonym kvinde fra Fyn
Det, at jeg har haft mulighed for at arbejde terapeutisk online, selv om der har været corona, har været guld værd for mig.
Jeg har kunnet fortsætte min personlige proces på en rigtig fin og nænsom måde, hjemme i min egen stue.
Tania har været rigtig god til at fornemme, hvor jeg har været henne, selv om jeg har svært ved, at skærmen har været i mellem os.
Vi har arbejdet både på et helt konkret plan, og også på det mere spirituelle plan.
Jeg kan anbefale, og har allerede anbefalet Tania til mange andre💚
Lotte
De bedste hilsner fra mig
Lotte Hansen
Ina Teichert
Selvstændig
Jeg føler, jeg får ryddet godt i mig selv, ved at gå i terapi hos Tania og hun får hermed min varmeste anbefaling.
Ina Teichert
selvstændig
Marianne
56 år
Hun er en fantastisk terapeut fordi hun formår at være nærværende, aktiv lyttende og at lade mig fortælle, hvad jeg er fyldt op af, hvad jeg går og tumler med. Og frem for alt tager hun sig god tid til at lade mig tale færdig. Jeg har mange ord og føler ofte i andre sammenhænge, at jeg har for mange ord/taler for meget. Men det er ikke tilfældet med Tania som terapeut. Hun er også super god til at finde hoved og hale i det jeg fortæller, og at finde ud af hvad jeg har brug for at arbejde med den enkelte dag. Hun er desuden god til at coache mig og stille relevante spørgsmål, så jeg også kan mærke efter hvad der fylder mest. Hun medvirker desuden til, at jeg selv kan se den røde tråd i alle de tanker og følelser jeg har, og kommer med forslag til, hvilke metoder og/eller værktøjer eller temaer der vil være relevant at tage fat på fra gang til gang.
Hvad det gør af forskel for mig, at gå i terapi hos Tania
Det har været en god proces for mig, at gå i terapi hos Tania, fordi jeg føler at jeg bare kan være mig selv. Og jeg har efterhånden arbejdet med store dele af følelsesregistret fx fra vrede, sorg, tristhed, skuffelse, frustration og afmagt. Alt sammen ting fra min hverdag, som jeg har tumlet med og fået ryddet op i. Herunder også at arbejde med den modstand der også til tider bor i mig. Fx at have modstand på lysten til at ruske op i gamle fortrængte og næsten glemte temaer, da det umiddelbart kan føles bedre at lukke øjnene fremfor at mærke de ikke så rare følelser igen igen. Her har hun haft stor betydning da hun kender til metoder, som gør det tåleligt at arbejde med det. Således at det bliver healet, bearbejdet og forløst fremfor hos andre terapeuter, hvor der i stedet måske kan ske en re-traumatisering, når man taler om gamle traumer. Så det er hun også eminent til og det har været meget værdifuldt for mig at få givet slip på disse gamle oplevelser og følelser, således at jeg efterhånden har fået det bedre og bedre med mig selv og mine nære relationer. Hvilket betyder at jeg NU i større grad tør at stå ved mig selv og i nogle tilfælde endda siger helt fra.
Hvor jeg er i dag ift. da jeg startede
Jeg er blevet mere og mere afklaret ift., hvad der er mit og handler om mig eller hvad der fx er noget jeg har fået med fra min opvækst, fx mine forældre eller deres forældre. Og det betyder, at jeg kan se en rød tråd i mange ting, som jeg har slæbt på eller båret på, da vi jo alle er præget af vores opdragelse og opvækst. Derfor er det ofte blevet lettere for mig at bære over med nogle ting jeg tidligere ville være ramt af, og som ville gøre ondt på mig. Nu er jeg blevet bedre til at give slip og indser hurtigere, at det nok mere handler om andres behov/ønsker end det egentlig er mit ønske/behov.
Det har også været godt for mig at lære de 4 forskellige tilknytningsformer at kende og især at kende til mine egne primære tilknytningsformer. Det har også givet mig en forståelse af, hvorfor jeg måske tiltrækker de typer mennesker jeg gør og hvorfor jeg derfor i nogle situationer agerer eller reagerer som jeg gør. Samtidig kan jeg nu ofte se, at jeg faktisk ofte har et valg. Og jeg er blevet bevidst om, hvad jeg kan gøre anderledes for at undgå at havne i situationer, som ikke gavner mig. Det har styrket mig at få den viden så jeg nu kan se andre muligheder. Endda ofte nogle som jeg ikke tidligere har kunnet få øje på.
Desuden har jeg også fået gode forslag til bøger, hvor jeg kunne søge endnu mere information, og på den måde lære endnu mere om at navigere anderledes i mine relationer til stor gavn for mig og for det meste også mine relationer, da jeg har lært, at jeg indirekte kan påvirke dem ved, at jeg selv ændrer adfærd. Samtidig har processen givet mig mange AHA oplevelser og nye indsigter, som betyder at jeg efterhånden også kan arbejde med tingene selv i større og større omfang.
Jeg vil anbefale dig
Ja i den grad, Tusinde tak for dig Tania. Jeg er dig dybt taknemmelig – du har gjort en kæmpe forskel for mig. Du får derfor mine allerbedste og varmeste anbefalinger. Du er en FANTASTISK og SUPER god terapeut, du har gjort en kæmpe forskel i min proces.
Marie
61 år
Fra den første telefonsamtale følte jeg mig tryg og velkommen. Jeg er ikke helt ny, (61 år) og nogle vil måske undre sig over, at også en gammel kone vil blive klogere på sig selv og den svære kærlighed. Tania har benyttet enhver lejlighed til at anerkende mig for at ville arbejde med mig selv. Tania forstår at lede og guide mig, nænsomt og samtidigt bestemt. Hun møder mig lige hvor jeg er, i nuet, og derfra bliver jeg guidet.
Jeg har, næsten hver gang, fået noget hjemmearbejde til næste møde. F.eks. noget at tænke over, lave nogle tanke/krop-øvelser, notere noget ned. Og jeg har jo ikke altid fået lavet mine lektier. Men så har Tania bare taget udgangspunkt i noget andet, som hun har fornemmet var vigtigt at få arbejdet med, den dag.
Tania er dygtig til at få mig til at mærke, hvad der sker i min krop, hvad den gemmer på af gamle traumer, hvor de sidder – og hvordan jeg kan forløse dem. Genialt. Og meget anvendeligt, også i hverdagen, uden Tania ved siden af.
Det har været en fantastisk rejse og udvikling at være i terapi hos Tania. Mit liv, min personlighed, mit humør, alt er meget bedre, og udvikles stadig. Jeg har fået nogle indsigter, redskaber og metoder – til at arbejde med alt det svære, som jeg ikke var helt bevidst om – og slet ikke vidste kunne ændres. Jeg er blevet meget mere bevidst om at passe på mig selv – Tania gav mig modet og indsigten til at få nok og ændre min retning, starte på en helt frisk – helt for mig selv.
Jeg anbefaler Tania, som har en masse værktøjer og redskaber som hun forstår hvornår de skal (og ikke skal) i brug. Tania er altid klar til at gå en anden vej – eller bare en lille omvej. Hun forstår at følge efter mig – gå lidt af vejen med mig – og derfra vise mig nye og bedre stier.